Planlægning af "I dag om et år"

Jeg vil skrive lidt om vores første planlægningsmøde. Det kommer til at overlappe noget med hvad Peter og Tobias har skrevet herinde, men jeg vil primært bruge dette indlæg til at skrive om de ideer vi ikke brugte og hvordan vi kom frem til de ting, som vi valgte at bruge. Det bliver nok ikke helt objektivt - det var svært at nå at tage notater til alt der blev sagt.

Vi startede planlægningen kl. 17.30 og var færdige kl. 22 - og vi nåede også at spise. Vi startede mødet med en ide-runde og en ambition om at vi skulle have besluttet os for én idé inden vi spiste aftensmad.

Ideer:

• Gravøl, hvor en gruppe mennesker (venner, familie?) mødes og snakker om afdøde efter begravelsen. Det er fra starten ikke fastlagt, hvem, hvorfor og hvordan personen er død. Forhistorien bygges under spillet.
• Begravelsen - hvor de, der kommer til begravelsen sidder og venter på præsten, der er forsinket. Det er ikke klart hvem der er død. Det kan evt. spilles med at det er en af spillerne, der er en den døde - uden at man nødvendigvis har aftalt det på forhånd.Der kan være en "kistebærer" - en person uden relation til afdøde, der er der for at bære kiste fordi der ikke er nok pårørende. Denne person kan have en udspørgende, spil-igangsætter-funktion.
• Hente inspiration fra Do Larp bogen fra Knudepunkt 2011 - tage idéer og gøre dem centrale i et simpelt, kortere spil. Fx. at bruge plastikkopper, der krølles som udtryk for vrede. Man kunne tage idéen med at gøre følelsesspillet ved konkrete fysiske handlinger uden diegetisk betydning.
• Bruge sanser i spillet - gøre visse sanser vigtigere i spillet. Fx at gøre følesansen til den primære sans i stedet for synet, eller tillægge dufte særlig betydning.
• Spille versioner af sig selv - inspireret af Sons of our fathers.
• Der er bryllupper i luften - så vi kunne spille noget i det tema. Fx. forberedelsen til brylluppet, dagen efter brylluppet eller dagen efter den mislykkede polterabend.
• Gå-scenarie - bruge bevægelsen og den måde man samtaler under vandring i et scenarie.
• Byen er fuld af spøgelser. Postapokalyptisk live i byen, hvor alle er døde. På den måde bliver byens liv en kulisse i spillet. Og man kan spille incrowd, hvor folk har en funktion i spillet, men uden at man involverer dem i spillet.
• Inspireret af absurd teater: En situation, der har en fastlagt afslutning (fx. en skal gå derfra i vrede, to skal være endt som par, en går derfra med selvmordstanker osv). Scenen spilles igennem fx tre gange. Der er ikke fastlagte roller udover første gang. Man kan så selv afgøre om man twister rollen eller gør den helt ny.

Vi besluttede os efter noget snak frem og tilbage for at spille postapokalyptisk gå-scenarie igennem København og bruge byens mennesker som minder/spøgelser af den by, der var engang.

Vi havde lidt svært ved at finde ud af hvordan vi skulle få gjort scenariet skarpt og finde ud af hvad det var vi ville med det. Vi snakkede blandt andet om hvad vi hver især syntes fokus for scenariet skulle være, hvad vi hellere ville end noget andet og hvordan vi skulle bygge roller o g relationer og i hvilken rækkefølge.

Fokus/Narrativ:

• Er det byens historie eller rollernes historie vi gerne vil fortælle? Vi var ret enige om at det var rollernes historie - hvad apokalypsen gør ved dem og deres interne relationer. Vi snakkede også om, om apokalypsen var nødvendig for at fortælle historien om relationerne, men valgte at holde fast i den som ramme om historien.
• Historien - skal der være en grund til at vi går? Vi endte med at beslutte at gruppen går mod et bedre sted - og de har hørt at der er godt i Sverige. Der er altså et mål med vandringen.

Værktøjer

• Hvor meget incrowd ønsker vi? Vi snakkede både om modellen med at slutte spillet et sted med mange mennesker eller et mere øde sted. Hvis det var et sted med mange mennesker, ville det have en funktion i form af at rollerne virkelig bliver konfronteret og omgivet af fortidens spøgelser. Omvendt sætter det nogen grænser for hvordan man kan spille afslutningen - der er grænser for hvor meget man kan tude eller råbe på rådhuspladsen før politiet griber ind. Vi endte med at lægge ruten, så der er flest mennesker midt på ruten og så slutter vi på amager strand, hvor der er plads til at spille.

Selvom baggrundshistorien har Peter skrevet fint om, så det vil jeg ikke gentage. Bare lige en tilføjelse:

• På grund af angsten for sygdommen er det ikke længere velset at spørge til andres fysiske velbefindende. Man vil ikke spørge folk om de er trætte, fordi det er at spørge om de er syge.

Relationsudviklingen har Tobias beskrevet.

Rollerne lavede vi også vha hatten, denne gang fyldt med sedler med tillægsord. Man fik fem hver og kunne bytte sig til flere. Derudover blev der lavet seks typer ift tidsfokus (fortid, nutid, fremtid) og grundsyn (negativt/positivt). Disse blev fordelt tilfældigt. Jeg fik fx. "negativt syn på fortiden".